En blog hvor jeg vil vise de ting jeg sysler med ud over mine kort ..

lørdag den 25. maj 2019

Ur med mixed media

Jeg har lavet dette ur til en kammerat, og skal også have lavet et til mig selv.
Uret her, er bevidst lavet, så der ikke er så meget pynt på, dog skulle der noget på.
Farver osv. har han selv bestemt :D

Det har været rigtig sjovt at lave, men hold op et svineri, når farverne løber ned af uret - og fingrene. Og det er altså ikke lige til at vaske af med det samme ;-)

Farverne jeg har brugt er Lindy's Magical Shakers og jeg har brugt to forskellige farver. Inden jeg kom farverne på, havde jeg kommet sort gesso på det hele, både udvendig og indvendig. Jeg havde taget bagstykket af inden, og det var det første der blev lavet færdigt, for jeg gik ud fra pynten på bagstykket, og så de ønskede farver :D
Da det hele havde fået de farver jeg ville have frem, kom jeg rose gold vax på lidt hist og pist. Også på pynten der er på bagstykket indvendigt.

Der er flere ting på, som er lavet i stengips.

Hvis du vil vide mere, så skriv og spørg mig, for det er nemmere :D

Die og stempler er fra Heartfelt Creations (blomsterne).
Drengen med hunden er fra Tim Holtz.
Selve uret er fra Prima Marketing.





søndag den 10. marts 2019

Nøgle.

Jeg så en video for et stykke tid siden på youtube, hvor en nøgle blev pyntet. Det gik jeg så selv i gang med. Anede dog ikke dengang, hvad jeg egentlig ville med det, så det var selve processen jeg ville prøve.
En foreslog så på facebook, at jeg lavede noget til at hænge nøgler på, og den idé greb jeg.
Desværre har jeg ikke kunne skaffe den str. lærred jeg helst ville bruge, så jeg har måtte gå på kompromis med mig selv, men pyt....nu er der da kommet lidt ud af det ;-)

Lærredet jeg har brugt måler 20 x 20 cm. Jeg har grundet hele lærredet med sort gesso og så efterfølgende malet det med sort akrylmaling. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke ville have for meget på, for det var nøglen i midten, der skulle være den bærende del.

Selve nøglen har først fået hvid gesso og så efterfølgende hvid akrylmaling. Dernæst har jeg pyntet med fjer, blomster, sløjfe, rhinsten og en gipsfigur.

I siderne rundt om, har jeg pyntet med kugler i forskellige størrelser, og også her har jeg brugt akrylmaling.
Derefter har jeg kommet rosegold voks på, hvor jeg nu synes det skulle være. Og til sidst har jeg sat 4 kroge på, så der kan hænge nøgler nederst. Det nederste stykke har jeg valgt skulle være glat, for havde jeg kommet kugler på der også, ville der være risiko for, at de med tiden ville gå af, hvis nøglerne kom i vejen.
På billedet kan det godt ligne, at det er brunt, men billedet snyder, for det er sort med rose gold.




onsdag den 27. februar 2019

Crazy Bird.

Jeg har igen lavet et billede med Crazy Bird og det var faktisk hyggeligt, selv om det snart er 3 år siden, jeg lavede et sidst :D

Dette billede skal til Norge, for det er en byttehandel for et par hjemmestrikkede super lækre strømper. Jeg glæder mig til at få dem, selv om der nok går lang tid, før det sker ;-)

Farverne har modtager selv valgt :D
Baggrunden er lavet med Archival og Distress Oxide, og fuglene er lavet på akvarelkarton og til farvelægningen har jeg brugt mine Zig penne. Normalt plejer jeg at farvelægge dem med Distress Ink, men jeg ville prøve noget andet denne gang, og det er jeg faktisk ret tilfreds med :D



torsdag den 15. marts 2018

Fuglehus

Jeg er ikke så god til at få lagt noget ind på denne blog, så nu må jeg vist hellere får det gjort ;-)

Flere har været til convention i weekenden, jeg var dog ikke med. Men der lavede de bl.a. fuglehuse.
Det ville jeg så prøve også, og mit er endt med at se sådan ud. Det er faktisk større end man umiddelbart tror, da jeg har forsøgt med andet mål, end de har brugt til convention.

Jeg har lavet det, så det er i to lag, med skumpuder imellem. Både for at gøre det stærkere, men også for at få lidt dybte i det.

Kartonen er fra Piatek - Cute & Co.
På begge sider har jeg brugt paste - på forsiden sammen med stencil så jeg fik et murstensmønster. På bagsiden har jeg bare smurt paste ind, hvor jeg synes det skulle være.
Efterfølgende har jeg sværtet med distress ink nogle af stederne.

Taget er guld embosset, igen for at gøre det stærkere og så har jeg sat guldsnor op igennem taget, for at huset kan hænge.

Den lille fugl er lavet af stengips og efterfølgende fået lidt voks, for at give lidt spil.

Grenene er skåret med die fra Sue Wilson og den anden er en Kina die.
Blonder er fra kassen og blomster fra WO.





tirsdag den 24. oktober 2017

Lyssten med rød tekst.

Har lavet denne lyssten i dag.
Teksten er en fil til Silhouetten.
Jeg har før brugt samme tekst til et billede :D


torsdag den 28. april 2016

Lysestager.

Så fik jeg lavet to nye lysestager igen :D

Jeg har brugt glasglitter i sølv til kanten, og die fra Marianne design til bladene.
Blomster er fra WO og sløjfer fra kassen.



tirsdag den 5. april 2016

Crazy bird billede i stærke farver

Så fik jeg lavet endnu et crazy bird billede. Denne gang i stærke farver.
Baggrunden er sprayet med Dylusion så farverne løber ind i hinanden.


Lysestager

Lysestagerne er lavet af tomatdåser. Dem hvor man løfter låget, da de andre vil kunne skære en.

Jeg har brugt kraftigt mønstret papir og limet det på.
Pynten består af forskellige blomster, blade i karton og glasglitter, bånd, samt små halvperler.















tirsdag den 2. februar 2016

Crazy Bird med 6 fugle.

Jeg var på et kursus i lørdags, hvor vi primært skulle arbejde med fuglene.
Der var noget helt nyt materiale og det skulle jeg selvfølgelig afprøve. Og hold da op hvor var det lækkert at bruge, i forhold til sværte som jeg plejer. Desuden er det meget klart i farverne.
Fuglene havde jeg lavet på forhånd, så jeg arbejdede med baggrundene til mit billede.
Jeg fik også afprøvet nye stempler, og nu er nogle af stemplerne og det spray jeg brugte til baggrundene landet her på adr. også, for jeg måtte bare afprøve det meget mere.
Baggrundene fik et lag mist inden jeg satte fuglene på, så det skinner lidt, men på den fine måde.
Jeg fik også lavet et tags og det kan ses på min anden blog :D


søndag den 24. januar 2016

Lysestage af en dåse.

Mit første forsøg på at lave en lysestage af en dåse.
Meningen er, at man kan komme ris, kaffebønner el. hvad man nu har lyst til i den, og øverst et fyrfadslys.

Papiret er fra Vivi Gade, og det har jeg pyntet med lilla glasglitter.
Blomsterne er fra WO og båndet er fra kassen.